Håbet om at få ordnet tænder på en billig måde i Ungarn har udviklet sig til et mareridt for et par fra Køge-egnen.
De fik store skader og har måttet betale 325.000 kroner for at få rettet op på dem.
I retssystemet har parret forsøgt at gøre det danske rejsebureau, der stod for turen, medansvarlig for den store regning.
Men Østre Landsret har netop frifundet bureauet for erstatningsansvar, og i stedet er parret blevet dømt til at betale sagsomkostninger på 70.000 kroner.
I foråret blev sagen vurderet anderledes af Retten i Roskilde. Her blev rejsebureauet dømt til at hænge på en del af ansvaret og skulle sammen med den ungarske tandlæge af med cirka 200.000 kroner.
Det var i 2006, at parret på en rejsemesse så en reklame for ture til Ungarn med tilbud om tandbehandling.
Indehaveren af rejsebureauet sørgede for at hente og bringe parret i forbindelse med behandlingen hos en lokal tandlæge ved Balatonsøen.
Kvinden skulle have lavet et implantat, mens manden skulle have en del tandkroner.
Men det gik galt. Og senere har en dansk tandlæge vurderet, at det var det værste, han nogen sinde havde set.
Nu kan parret så håbe på at få dækket nogle af udgifterne hos den ansvarlige ungarske tandklinik.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde