Pendlere kommer ikke til at opleve højere rejsepriser på grund af Rejsekortet. Det forsikrer direktøren i selskabet bag det skandaleramte system.
- Indtil der er lavet en samlet løsning fortsætter pendlerkortet, som man kender det i dag, fastslår Bjørn Wahlsten, administrerende direktør i Rejsekortet A/S.
- Men indtil da kan pendlerne, i stedet for de mange billetter og klippekort, supplere deres pendlerkort med et Rejsekort, tilføjer han.
Berlingske skriver torsdag, at Rejsekortet snyder pendlerne, der bruger det over fem gange om ugen, fordi de kommer til at betale meget mere end normalt.
Bjørn Wahlsten bekræfter, at der i første omgang ikke vil være en pendlerfunktion indbygget i Rejsekortet. Men han afviser, at nogen bliver snydt og kommer til at betale mere, end de skal.
- Der er ikke nogen, der bliver snydt. Ikke nogen, der får det dårligere, end de har i dag, lover Bjørn Wahlsten.
I stedet vil Rejsekortet som lovet blive rullet ud over hele Danmark i løbet af 2012, mens en pendlerfunktion ventes klar i 2013.
Hos Pendlerklubben Kystbanen bifalder talsmand Michael Randropp, at Rejsekortet ikke bliver hastet på markedet, før det er parat.
- Det ville være en katastrofe for os, hvis man forcerer kortet igennem, så det medfører en merudgift for pendlerne. Så hellere vente på en løsning, der fungerer, siger Michael Randropp.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned