Rekord få valg til menighedsrådsvalg

Hvis valgkortet ikke er dumpet ind gennem brevsprækken, så skyldes det formentlig, at der ikke er kampvalg til menighedsrådet i dit sogn.

Tirsdag er der menighedsrådsvalg landet over, men få skal stemme.

Kun 52 steder i landet vil der være decideret kampvalg til menighedsrådsvalget. Og det er ifølge Simon Ankjær Andersen, informationskonsulent i Kirkeministeriet, rekord få.

I 1961, hvor de første tal er tilgængelige, var der afstemningsvalg 280 steder.

Med 1699 menighedsråd svarer det til, at der kun i tre procent af landets menighedsråd er decideret kampvalg.

- I de 97 procent andre menighedsråd har der allerede været et valg, det var så bare på et opstillingsmøde, siger Søren Abildgaard, formand for Landsforeningen af Menighedsråd.

- Det svarer til, hvordan man gør på en generalforsamling. Det er sådan set ganske fint. Jeg ved, at det er steder, hvor man tidligere havde opstilling af flere lister - enten kirkepolitiske eller partipolitiske.

- De steder er man blevet enige om at danne menighedsråd på tværs af listerne på opstillingsmøderne.

Men er der så overhovedet nogen grund til at afholde menighedsrådsvalg?

- Det kan man godt diskutere. Der er enkelte steder i landet, hvor det har været en stærk tradition, og der fungerer det ganske udmærket.

- Og så er der steder, hvor man ikke har kunnet opnå enighed eller der er personkonflikter, og her er sådan et valg måske en meget god ventil, siger Søren Abildgaard.

Valget til menighedsråd foregår efter det kendte valgsystem, hvor man er opstillet på valglister, og hvor det kræver stillere at blive opstillet.

Der er mellem 5-15 medlemmer af et menighedsråd afhængigt af lokale forhold.

Det kan samtidig være sidste gang, at valget foregår som hidtil. Kirkeministeriet har nedsat et udvalg, der har fået til opgave at finde en ny valgform for sammensætningen af menighedsråd.