Udlændingeservice forventer, at 2850 flygtninge i år får opholdstilladelse i Danmark og skal fordeles til integration i kommunerne.
Det er næsten dobbelt så mange som 2010-forventningen på 1500 og det højeste tal, siden VKO-flertallet fik fuld kontrol over udlændingepolitikken, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
Stigningen skyldes ifølge avisen blandt andet, at flere end nogensinde påkalder sig - og får - såkaldt beskyttelsesstatus.
Det er personer, der ikke lever op til kravene i flygtningekonventionen, men er flygtninge af mere private årsager.
Det kan være trusselsbreve, voldelige stridigheder om jord, familiefejder og frygt for overgreb, efter at ægtemanden opdagede årelangt utroskab, skriver Jyllands-Posten.
Ordningen blev indført i 2002. Første år fik blot tre personer beskyttelsesstatus, mens det fra januar til oktober 2010 var 580.
Dansk Folkeparti bryder sig ikke om de nye tal, og integrationsordfører Peter Skaarup bebuder, at partiet vil udbede sig en forklaring.
SF's integrationsordfører, Astrid Krag, understreger til gengæld vigtigheden af, at Danmark lever op til konventionerne og ikke sender folk ud til tortur og død.
- Det gælder også for æresdrab, siger hun til Jyllands-Posten.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde