Ikke siden tsunamien ramte i 2004-2005 har Røde Kors i Danmark samlet så mange penge ind.
Det slår generalsekretær Anders Ladekarl fast, efter at Røde Kors søndag indsamlede 18,6 millioner kroner ved organisationens årlige landsindsamling.
- Det er i sig selv et fantastisk resultat. Og når vi lægger de 106 millioner, vi herudover har samlet ind til blandt andet hjælpearbejdet i Pakistan og Haiti, er 2010 det største indsamlingsår for Røde Kors siden tsunamien i 2004-5, siger
Anders Ladekarl.
De 18,6 millioner kroner er tre millioner kroner mere end sidste års resultat, og pengene fra indsamlingen skal blandt andet bruges til at hjælpe de overlevende efter oversvømmelserne i Pakistan, til Røde Kors' arbejde i Afrika samt til arbejdet med flygtningebørn, der kommer alene til Danmark.
- Nogle af pengene kommer i brug med det samme, blandt andet i Pakistan, hvor behovet er akut. Men en del af det indsamlede beløb skal også bruges til vores katastrofefond, så Røde Kors kan rykke ud med det samme næste gang, en katastrofe rammer, siger Anders Ladekarl.
Flere steder i landet gik indsamlere forgæves, fordi der simpelthen ikke var ruter nok til alle de fremmødte.
- Men det er jo et luksusproblem, som vi er glade for. Og vi er stolte af den opbakning, som både de 19.000 indsamlere og de mange danskere, der har puttet penge i bøsserne, viser Dansk Røde Kors, siger Anders Ladekarl.
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker