Presset på asylcentret Sandholmlejren i Allerød har aldrig været større end lige nu. Der er boligkapacitet til 600 mennesker, men lige nu skal der findes sengepladser til i alt 742 personer. Det skriver B.T. fredag.
- Jeg må ærligt sige, at vi aldrig har oplevet noget lignende. Og kommer der et stort hold mere om fjorten dage, så kan det hele bryde sammen, siger Jannik Bisp, der er daglig leder i Sandholmlejren.
Særligt er det de enlige mænd, der bliver presset sammen på små værelser. Lige nu må de ansatte proppe ekstra personer ind på værelser, der ellers kun er til to personer, mens der må bo fire i rum for tre personer.
Jannik Bisp erkender, at det giver problemer, når så mange skal sove sammen på lidt plads.
- Vi har flere konflikter end normalt lige for tiden. Det kan næsten ikke undgås, når folk bliver sat sammen med fremmede på mindre værelser. Men jeg synes, at det går mere roligt, end man kunne frygte, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned