Søgningen til de videregående uddannelser slår i år alle rekorder. 80.766 studerende har søgt ind. De søger især ind på uddannelser, hvor de kan blive optaget og komme i arbejde bagefter. Det viser en samlet opgørelse fra Den Koordinerede Tilmelding.
Søgningen glæder uddannelsesminister Morten Østergaard (R), da det svarer til regerings mål om, at flere unge tager en videregående uddannelse for at få job.
- Signalet er modtaget. Der er ingen tvivl om, at når det er sværere at få job, søger flere ind på en uddannelse. Det er et positivt træk, siger han.
Størst er stigningen i søgningen til erhversakademiuddannelserne, som har fået 10 procent flere 1. prioritet-ansøgninger end i 2011. Herefter følger professionsbachelorer med ni procent og universiteternes bacheloruddannelser med syv procent. Der er især flere ansøgere på det it-faglige område, det samfundsfaglige område på erhvervsakademi og professionsbachelor-uddannelser samt ingeniøruddannelsen, samfundsvidenskab og naturvidenskab på universiteterne.
Morten Østergaard understreger, at der er bevillinger nok til de flere studerende.
- Regeringen har præcis lagt op til at sikre med sin 2020-plan, at der er finansiering til målet om, at 60 procent skal have en videregående uddannelse, siger han.
Velfærdsuddannelserne er stadig populære. 14 procent flere end sidste år har søgt ind som socialrådgiver, 12 procent flere vil være pædagoger, ni procent flere prøver at blive sygeplejerske, og lige så mange som i de seneste år vil være skolelærere.
Antallet af ansøgere vokser over alt. Erhvervsakademi SydVest har 42 procent flere end i 2011. Aalborg Universitet fører blandt universiteterne med 19 procent flere ansøgere. Så følger Syddansk Universitet og IT-Universitet med 16 procent.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker