For godt en måned siden sagde Københavns Universitets rektor, Ralf Hemmingsen, at han ikke havde nogen anelse om, at hjerneforskeren Milena Penkowa var meldt til politiet for underslæb og dokumentfalsk, da han indstillede hende til en millionpris.
Nu siger han, at han efter sommerferien i 2008 "godt havde hørt", at der var et "privat lægeligt selskab, som havde meldt Penkowa til politiet". Det skriver Politiken lørdag
Ralf Hemmingsen skifter forklaring, netop som Kammeradvokaten har afleveret en flere hundrede sider lang redegørelse om universitetets håndtering af sagen om Milena Penkowa, der er dømt for økonomisk kriminalitet og mistænkt for forskningsfup.
Den konkrete anledning til den nye forklaring er, at den sundhedsvidenskabelige dekan Ulla Wewer også har ændret forklaring.
Hun har oplyst, at både hun og rektor kendte til politianmeldelsen, da de indstillede Milena Penkowa til Videnskabsministeriets eliteforskerpris.
Sagen om Penkowa er på vej ind i en afgørende fase, hvor universitetets bestyrelse mødes mandag for at afgøre, om sagen skal have konsekvenser for rektor.
Et af de centrale spørgsmål er, hvordan rektor kunne indstille Milena Penkowa til eliteforskerprisen vel vidende, at hun var meldt til politiet for underslæb og dokumentfalsk.
Og hvordan ledelsen kunne gøre hende til professor, efter at en tidligere studentermedhjælp havde gjort den opmærksom på, at Milena Penkowa havde fremlagt falske beviser mod ham.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde