Én af de mest fremtrædende kritikere af Københavns Universitet (KU) i sagen om den svindelmistænkte forsker Milena Penkowa, professor Elisabeth Bock, skal kigges efter i sømmene.
Det slår KU's rektor, Ralf Hemmingsen, fast, efter at Politiken skriver, at han har truet hende med fyring.
Elisabeth Bock blev i 2005 bedt om at være "tovholder" på det kontroversielle forskningsprojekt, hvor Penkowa skal have misbrugt fondsmidler for to millioner kroner.
- Som tovholder havde Elisabeth Bock en rolle i forhold til fondsbevillingen. Det må naturligvis også indgå i vores undersøgelse af sagen, siger Ralf Hemmingsen i en pressemeddelelse.
Erhardt Gram, formand for IMK Almene Fond, der gav Penkowa bevillingen på 5,6 millioner kroner, afviser ellers over for Politiken, at Bock skal have noget som helst med svindlen at gøre.
- Vi beder selvfølgelig ikke en professor om at sidde og kontrollere en anden forskers udbetalinger. Det har man økonomimedarbejdere på universitetet til at gøre, siger Gram.
Elisabeth Bock stillede sig i december i spidsen for 58 topforskere, der kræver en uvildig undersøgelse af Penkowa-skandalen.
Kort efter forsøgte rektorsekretariatet på KU at gøre Elisabeth Bock ansvarlig for, at Milena Penkowa havde misbrugt millionerne fra den IMK Almene Fond, skriver Politiken.
I sin pressemeddelelse understreger Ralf Hemmingsen, "at ingen medarbejdere bliver forfulgt, fordi de udtaler sig kritisk om ledelsen og forhold på KU".
I stedet konstaterer han:
- Det er en ulykkelig og ubehagelig sag for mange mennesker, også for de fagfæller, der som Elisabeth Bock har haft nære samarbejder med Penkowa.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker