Den rensegelé, mange bruger som desinfektionsmiddel, kan også være yderst brandfarlig. Sådan lyder advarslen fra Beredskabsstyrelsen, efter at H1N1-virusset har sat gang i salget af geléen, der hjælper med at holde smitten på afstand. Mange importører og distributører er dog ikke klar over faren ved at opbevare midlet.
- Mange af dem er ganske enkelt ikke opmærksomme på, at en stor del af geléprodukterne er baseret på denatureret alkohol. Der er derfor typisk tale om yderst brandfarlige væsker, der brænder med en næsten usynlig flamme, siger Rene Ruusunen fra Beredskabsstyrelsens Center for Forebyggelse i en pressemeddelelse.
Styrelsen opfordrer derfor til, at man hos importører, distributører, butikker og andre, der opbevarer større mængder rensegelé, sikrer sig, at opbevaringen sker forsvarligt.
- For almindelige borgere vil der ikke være nogen forøget risiko, hvis man ellers husker at holde geléen væk fra åben ild. Vi vil gerne have fata i dem, der importerer og sælger. De skal især være opmærksomme på, at lagerlokalerne skal være godkendt til opbevaring af brandfarlige væsker, siger Rene Ruusunen.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker