I de to første måneder af 2010 har 11 patienter med svære neurotiske sygdomme mistet livet, mens de ventede på at få en respirator på Rigshospitalets afdeling for kroniske vejrtrækningssygdomme (RCØ).
Dermed tegner der sig en markant stigning i forhold til det samlede dødstal for 2009, hvor ni personer døde, mens de stod på venteliste til en respirator.
- Ventetiderne gør, at de dør. Og hvorfor er der ventetider? Det er, fordi man ikke vil bevilge penge til tilstrækkeligt personale. Den anden grund er, at der ikke er senge nok, siger Evald Krog, formand for Muskelsvindfonden, der repræsenterer en stor del af vejrtrækningspatienterne.
Oplysningerne kommer få uger efter, at Ritzau kunne afsløre, at ni var døde på ventelisten i 2009. Allerede dengang vakte ventelistedødsfaldene opsigt, og stillet over for den markante stigning i 2010 siger Evald Krog:
- Det grænser til den værste form for ydmygelse, jeg har hørt om. Vi taler om liv og død, og det er sgu en alvorlig sag for mig, og det burde det være for alle, siger han.
I 1990, hvor RCØ blev etableret, havde afdelingen tilknyttet omkring 35 patienter. Nu er der cirka 1400. Alligevel arbejder afdelingen under samme fysiske rammer og har mindre personale at rykke rundt med.
Chef for Rigshospitalets neurocenter, som RCØ hører under, Karsten Junker, bekræfter tallene, men begrunder netop stigningen i dødsfaldene med den stigende patienttilgang.
- Ikke mindst, når der er nye patientgrupper, der dukker op, som efterspørger ydelsen, siger han.
Desuden fastslår Rigshospitalet i en mail til Ritzau, at patienterne på ventelisterne dør "som følge af deres neurotiske sygdom og komplikationerne hertil".
Enhedslistens sundhedsordfører Per Clausen har kaldt sundhedsminister Bertel Haarder (V) i samråd i sagen.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker