Respiratorpatienter bliver hurtigere raske uden bedøvelse
Når patienter er så syge, at de ikke selv kan trække vejret, bliver de normalt bedøvet og lagt i en respirator, der trækker vejret for dem.
Men på Odense Universitetshospital (OUH) har lægerne siden 1999 eksperimenteret med at lade udvalgte patienter være vågne, skriver Fyens Stiftstidende.
Det har nemlig vist sig, at de patienter, der får lov til at være vågne, mens respiratoren puster luft ned i deres lunger, ligger fire en halv dag kortere tid i respiratoren. De er også indlagt 10 dage kortere på intensivafdeling, og de udskrives 24 dage hurtigere.
Professor Palle Toft fra intensivafdelingen på OUH er forskningsleder på studiet.
Han får nu 10,8 millioner kroner fra Det Strategiske Forskningsråd, så man kan udvide studierne for at slå fast, om det er til gavn for patienterne - og sygehusets økonomi - at lade være med at bedøve alle patienter, der skal i respirator.
- Jeg håber, at vi kommer til at vise, at det vil være relevant at indføre metoden på andre hospitaler, fortæller Palle Toft til avisen.
Det strategiske Forskningsråd har valgt at sende de 10 millioner kroner af sted til professoren og hans team, fordi studiet er det første af sin slags i verden, og det er banebrydende inden for behandlingen af de meget syge patienter på intensivafdelingen.
Derudover er der udsigt til en samfundsmæssig gevinst og en forbedring af forholdene for patienterne, lyder det fra næstformand i Det Strategiske Forskningsråd, læge Kim Krogsgaard.
- Det er et nyskabende projekt med en potentiel effekt på sundhedssystemet. Det rykker ved noget centralt i behandlingen, som er standard i hele verden, nemlig, at man bedøver patienter, der skal i respirator.
- Og de har allerede sandsynliggjort de spændende resultater med forsøget, siger Kim Krogsgaard til Fyens Stiftstidende.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned