Retsudvalgsformand roser Børnekontorets potentiale
Det er glædeligt, at hele 56 børn selv har fundet ud af at rette henvendelse til Ombudsmandens børnekontor, fordi de føler sig uretfærdigt behandlet.
Det mener formand for retsudvalget, Karina Lorentzen (SF).
I det første år har børnekontoret modtaget i alt 520 klager. Resten er kommet fra voksne på vegne af børn eller taget op af børnekontoret selv.
- Jeg har været medlem af retsudvalget i seks år, og jeg husker godt dengang, vi havde en høring, og der kun havde været fem børneklager hos Ombudsmanden på et år.
- Børnene vidste ganske enkelt ikke, at de havde muligheden, siger retsordfører for SF, Karina Lorentzen.
Det øgede antal henvendelser skyldes eksempelvis medieomtale af en sag eller et af de 13 tilsynsbesøg, som børnekontoret har været på i løbet af året.
- Det er selvfølgelig aldrig en succes, når der er behov for at klage, men der er et kæmpe forebyggende potentiale, når man fra ombudsmandskontoret går ind og tager kontakt til kommunen i en sag.
- Det løser ikke kun et problem for et enkelt barn, men også for de efterfølgende børn, siger hun.
Tidligere har Folketingets Ombudsmand også modtaget klager vedrørende børn og unge. Men med oprettelsen af det særlige børnekontor er antallet af den type sager fordoblet.
- Børnekontoret har få år på bagen. Jeg er sikker på at i takt med, at kendskabet vokser, så vil også flere børn benytte muligheden.
- Det synes jeg kun er positivt, for nu er børns rettigheder rykket et skridt op, og vi har set nogle grimme børnesager over årene. Det her giver faktisk muligheden for at gribe ind på et tidligere tidspunkt, siger hun.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde