Rifbjerg deler stor kulturpris med ghettorapper
Stoltheden var tydelig hos både "Store Klaus" Rifbjerg og hans unge kollega indenfor skæv sprogbeherskelse rapperen Siivas, da de fredag på Danmarks Smukkeste Festival delte et af de største private danske legater til kulturlivet.
Polka Verner Legatet uddeles af festivalen for 13. gang og er i år på godt 180.000 kroner.
- Det er en stor ære for mig. Skanderborg Festival er næsten eksotisk for mig og jo ikke et sted, jeg kommer hver anden dag, sagde Rifbjerg.
Komitéen bag prise hyldede ham for med ordenen:
"Store Klaus er vores prismodtager ofte blevet kaldt. Sikkert fordi han i den grad rager op over den gråmelerede danske hverdagsnormalitet. Både som menneske, som debattør, som anmelder, som dramatiker og ikke mindst som forfatter."
Den anden modtager af legatet, Sivas med iranske rødder og i Brøndby Strand og kendt for sit "ghettodansk", var beæret over at dele prisen med Rifbjerg.
- Det er en kæmpeære for mig at stå her ved siden af en legende som Rifbjerg, der har haft en karriere i fire årtier og været med til at ændre det danske sprog, som jeg også forsøger at gøre det, sagde Sivas.
Rifbjerg var godt tilfreds med at give sit livs sproglige stafet videre til yngre generationer som Sives er et eksempel på.
- Jeg har jo selv oplevet at tale og skrive i et sprog, som nogle rystede på hovedet af, sagde Rifbjerg.
Legatet er stiftet af Kirsten Lehfeldt og Søs Egelind i 2002. Pengene kommer fra auktioner på nettet samt donationer fra festivalen og dens samarbejdspartnere., hvilket i år har bragt 181.265 kroner i legatkassen, som de to modtagere deler.
Bag udpegningen af årets legatvindere står en bestyrelse, som ud over de to stiftere består af folk fra festivalen inklusive formand Claus Visbye.
/ritzau/
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker