Rigsantikvar med spionforbindelser er død

Indtil 2012 var Olaf Olsen kendt i den brede offentlighed som en historiker og arkæolog med fokus på middelalderen og vikingetiden, der på toppen af sin karriere var direktør for Nationalmuseet fra 1981 til 1995 - også tidligere kaldet rigsantikvar.

Under overfladen gemte sig dog en liste, nogle historikere kalder spionarbejde for Sovjetunionen.

Under krigen måtte Olaf Olsens forældre, der op gennem 30'erne og 40'erne havde næret stærke sympatier for Sovjetunionen og kommunismen, flygte til Sverige. Olaf Olsen selv blev medlem af Den Danske Brigade.

Da Olaf Olsen kom tilbage til Danmark efter krigen, meldte han sig ind i kommunistpartiet og begyndte at arbejde på den sovjetiske ambassade.

Her udarbejdede den kommende rigsantikvar blandt andet en liste på 500 videnskabsmænd og kunstnere, som blev afleveret i Sovjetunionen. Til 75 af navnene var der tilknyttet en kort biografi.

Selv så den unge Olaf Olsen listen som oplysning til det sovjetiske folk om prominente personer i Danmark. Det har siden 2012 været debatteret heftigt, hvad formålet med listen var.

Olaf Olsen har senere beklaget sine handlinger, som han forklarer blev begået, fordi han var ung og naiv.

I 1951 blev de danske efterretningsmyndigheder bekendt med listen, men de undlod at fængsle Olaf Olsen af hensyn til den hemmelige kilde, der havde givet dem adgang til oplysningerne.

Sagen blev i anonymiseret form beskrevet af PET-kommissionen tilbage i 2009.

Olaf Olsen var bror til Erling Olsen, der op igennem 70'erne, 80'erne og 90'erne bestred flere ministerposter i forskellige Socialdemokratiske regeringer, herunder posten som justitsminister fra 1993 til 1994.