Rigsarkivet udstiller sensationelt HCA-fund
Danske eventyrfans har nu mulighed for at studere det sensationelle fund af H.C. Andersens første eventyr "Tællelyset" helt tæt på.
Rigsarkivet slog mandag dørene op for en ny H.C. Andersen-udstilling, hvor "Tællelyset" også udstilles.
Det var den 72-årige lokalhistoriker Esben Brage fra Middelfart, der en sen eftermiddag i starten af oktober tilfældigt faldt over eventyret i en kasse dokumenter fra Rigsarkivet.
Eventyret vurderes til at være skrevet i 1823, da Andersen var 18 år. Og nyheden om fundet fandt hurtig vej til overskrifterne hos flere udenlandske medier.
Jeppe Bjørn, formidlingschef på Rigsarkivet, er begejstret for at kunne invitere danskerne ind og nærstudere det opsigtvækkende fund.
- Med udstillingen vil vi give publikum en chance for at se "Tællelyset", der blev en verdenssensation, da det blev fundet. H.C. Andersen er et nationalt klenodie, og det er vigtigt, at eventyret gøres tilgængeligt for offentligheden i vores udstillingssal.
- Men man skal skynde sig, for "Tællelyset" udstilles kun frem til 1. marts, udtaler Jeppe Bjørn i en pressemeddelelse.
Ud over "Tællelyset" byder udstillingen også på en række andre sjældne H.C. Andersen-dokumenter, der kaster lys over eventyrforfatterens liv.
Der er fri entre til udstillingen, som finder sted i Rigsarkivets udstillingssal.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker