Rigshospitalet har Europas bedste overlevelsesodds
Rigshospitalets Traumecenter rager op over alle andre europæiske, når det kommer til overlevelse i forbindelse med akut behandling af patienter.
Det er en betydelig fremgang i forhold til for 12 år siden, hvor traumecentret lå under det europæiske gennemsnit for overlevelse.
Nye tal fra Europas største traumedatabase, Tarn, viser, at de patienter, der behandles ved Rigshospitalets Traumecenter i dag, har Europas bedste odds for at overleve.
- Det flotte tal er sandsynligvis udtryk for, at hele Rigshospitalet i løbet af tre-fire år løbende har forbedret kvaliteten, organiseringen og patientsikkerheden i en række afdelinger og samtidig øget det tværgående samarbejde omkring traumepatienterne,
Det udtaler overlæge Jacob Steinmetz fra traumecentret i en pressemeddelelse.
Opgørelsen viser sandsynligheden for overlevelse, som måles ud fra de anatomiske skader og patientens tilstand.
Med udgangspunkt i behandlingen af 100 akutte patienter har traumecentret på Rigshospitalet tre flere, der overlever, i forhold til hvad man kan forvente ved akutbehandling.
Blandt de store traumecentre i Europa er dette en førerposition.
- Med andre ord findes der ikke et stort traumecenter i databasen, der har bedre overlevelse end os, siger Jacob Steinmetz.
Han understreger, at førerpositionen siger noget om hele Rigshospitalet, fordi de fleste klinikker er involveret i traumebehandling.
Ud over at være førende i Europa blev traumecentret tidligere dette forår - som det første civile traumecenter uden for USA - udnævnt til "Level 1 traumecenter", som efter en amerikansk akkrediteringsmodel placerer centret i verdenstoppen.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker