Belært af en række voldsomme episoder i og udenfor traumecentret, indfører Rigshospitalet, som det første hospital herhjemme, avancerede og brudsikre personsluser, hvori besøgende skal godkendes, inden de får adgang til centret. Det sker for at øge sikkerheden for personale og patienter. Det skriver Avisen.dk.
Slusen, der tages i brug i denne uge, vil fungere som en slags telefonboks med brudsikkert glas og to døre. Ønsker man adgang, skal man træde ind på et felt i slusen. Både via kameraer og gennem ruderne kan personalet se folk an, før de får adgang.
- Vi undgår at skulle i fysisk kontakt med de besøgende. Vi kan afvise folk med skumle hensigter og store flokke af pårørende, der er oprevne og aggressive. Så sluserne skaber tryghed for personalet, siger centrets daglige leder, overlæge Claus Falck Larsen til netavisen.
- Det kræver 71 øksehug at lave et 40 centimeter stort hul i slusernes ruder, forklarer Bent Thygesen fra leverandøren af slusen, Dansk Passage Sikring.
Sluserne, der kan aktiveres med et tryk på en knap, har kostet Rigshospitalet omkring 300.000 kroner. En personsluse giver adgang til gaden. En anden sluse til den øvrige del af Rigshospitalet.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker