Rigshospitalet vil flytte fødselsforberedelse til nettet
Hvis fødselsforberedelsen fremover skal foregå over computeren, vil det få alvorlige konsekvenser for både familier og personalet på fødegangene, lyder advarslen fra tillidsmand og jordemoder ved Rigshospitalet Mette Anker. Foto: /ritzau/Dalsgaard Miriam/arkiv
/ritzau/Dalsgaard Miriam/arkiv
Rigshospitalet lægger op til, at kommende forældre fremover skal gå online for at blive klar til fødslen.
For at spare penge foreslår Rigshospitalet, at kommende forældres forberedelse til fødslen fremover skal foregå på nettet.
Det fremgår af Region Hovedstadens katalog over besparelser, der kommer, som led i en større spare- og effektivitetsplan.
I alt skal der findes besparelser i regionens hospitaler på 323 millioner kroner, og alle hospitaler i Region Hovedstaden har skullet komme med forslag til såkaldte "omprioriteringer".
I dag foregår fødselsforberedelsen i et auditorium med 100-150 kommende forældre og en underviser, der vejleder og svarer på spørgsmål.
Rigshospitalets jordemødre frygter, at det vil få alvorlige konsekvenser for både familier og personalet på fødegangene, hvis fødselsforberedelsen fremover skal foregå over computeren.
Sådan lyder advarslen fra tillidsmand og jordemoder ved Rigshospitalet Mette Anker ifølge Avisen.dk.
- En stor gruppe borgere vil få en betydelig dårligere service med potentielt skadelige virkninger, siger hun til Avisen.dk.
Sparekataloget rummer også forslaget om at fjerne personaledækningen på patienthotellet i aften- og nattetimerne fra klokken 20 til 8.
Det betyder, at nybagte forældre udelukkende vil kunne få direkte støtte og vejledning til blandt andet amning og familiedannelse i dagtimerne.
Jordemodergruppen på Rigshospitalet skriver i et åbent brev, at forslaget virker absurd.
De frygter, at "det vil give akutte flaskehalsproblemer på fødegangen, hvor personalet ikke kan videresende patienterne, fordi der ikke er personale til at modtage dem".
Formand i Jordemoderforeningen Lillian Bondo advarer om, at yderligere forringelser på området kan skade ikke bare familierne, men hele velfærdssamfundet.
- En fødsel er en livsbegivenhed, der ikke kan rationaliseres. Man kan ikke lave familietilknytning under tidspres, siger Lillian Bondo til Avisen.dk.
Rigshospitalet vil ikke at kommentere forslagene til besparelser, oplyser Rigshospitalets presseafdeling til Ritzau.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned