Det skriver Ingeniørens netavis ing.dk.
I et notat til statsrevisorerne beskriver Rigsrevisionen, hvordan man vil tilrettelægge en større undersøgelse af Dong Energy, som statsrevisorerne tidligere har bedt om.
Dermed udbreder Rigsrevisionen undersøgelsen fra at være udelukkende en undersøgelse af Dong Energy til at blive en mere generel analyse af prisdannelsen på elmarkedet for private, hvor blandt andet den geografiske forskel vil komme under lup.
Rigsrevisionen undrer sig for eksempel over, at der fortsat er forskel i gennemsnitsprisen på den forsyningspligtige el mellem Øst- og Vestdanmark, selv om elkablet under Storebælt skulle give ens takster i hele landet for net-, system- og PSO-tariffer fra 2011.
Ifølge notatet vil Rigsrevisionen kigge nærmere på elektricitetens vej fra producent til forbruger, og hvordan elprisen er sammensat, og man vil kortlægge tilskudsordninger fra PSO-tarifferne (Public Service Obligations) til grøn el.
Undersøgelsen handler også om prisudviklingen på el over en periode, hvor den gennemsnitlige pris på henholdsvis almindelig el og grøn el sammenlignes med Dongs tilsvarende priser.
Den gennemsnitlige prisudvikling vil blive sammenholdt med prisniveauet i Norden og Tyskland.
Kulegravningen, som skal have et formelt 'go' fra statsrevisorerne, forventes færdig senest ved udgangen af 2013.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde