Kogleplukkere i Georgien arbejder under livsfarlige forhold, når de høster de grankogler, der senere bliver til juletræer, blandt andet i Danmark.
Flertallet arbejder uden sikkerhedsudstyr, når de klatrer i 30-40 meter høje træer, og det koster liv, skriver Politiken
Senest i september styrtede en georgisk kogleplukker i døden, da han sad i toppen af et 30 meter højt grantræ og plukkede kogler.
54-årige Ivane Kharebashvili klatrede uden sikkerhedsudstyr og døde ifølge sin dødsattest af et brud i baghovedet fra det voldsomme styrt.
Koglerne skulle have været solgt videre til et dansk firma, fortæller hans kone, Lali Mardian til Politiken.
Dødsfaldet i september er ikke enestående. Politiken har på en reportagerejse til Georgien talt med ni kogleplukkere, der arbejder for danske firmaer, enten som daglejere eller ansatte hos de danske importørers georgiske underleverandører.
De har hver især kendskab til mellem tre og otte dødsfald som følge af styrt.
Det danske frøfirma Levinsen & Abies er den største importør af juletræsfrø i Europa. Firmaets direktør, Børge Klemmensen, erkender, at der er store sikkerhedsproblemer i branchen:
- Der er ingen tvivl om, at der er problemer med sikkerheden i Georgien. Der er lang vej igen, det lægger vi ikke skjul på, siger han til Politiken.
Børge Klemmensen kender til seks dødsfald i Georgien. Han vurderer, at det maksimalt er 30-40 procent af hans 155 ansatte, der bruger sikkerhedsudstyr konsekvent.
De danske frøimportører har alle en georgisk partnervirksomhed, der står for ansættelsen af plukkerne, og dermed er de ikke juridisk ansvarlige for ulykker.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned