Robotter er blevet et hit på landets plejehjem, hvor de både støvsuger, bader de ældre, spuler og tørrer efter toiletbesøg og kæler med demente.
- Interessen for robotterne er eksploderet i de sidste par år, siger Troels Oliver Vilms Pedersen, teamleder på Teknologisk Instituts Center for Robotteknologi i Odense.
Kommunerne går dels efter teknologi, som forbedre kvaliteten ved for eksempel operationer og genoptræning. Og dels teknologi, som gør driften billigere.
Seneste eksempel er plejehjemmet Præsthøjgården i Horsens, der netop har fået grønt lys til at lade den første robot af sin art herhjemme bade de ældre.
Ældre Sagen har umiddelbart intet imod at lade kolde robotter erstatte varme menneskehænder til de praktiske ting, men efterlyser klare etiske retningslinjer på området.
- Lige nu har vi jo en farlig cocktail af økonomisk pressede kommuner, mangel på arbejdskraft og så denne nye teknologi, som hvis den bruges rigtig kan være med til at frigøre mennesker. Men bruges den forkert som en økonomisk genvej til at rationalisere plejen, er den med til at tage det menneskelige element ud af plejen, siger chefkonsulent Olav Felbo.
Den mest udbredte robot er støvsugerrobotten, som tøffer rundt på en del plejehjem. Også toiletter, der både kan vaske og tørre efter toiletbesøg, er populære. Og den lille bløde robotsæl Paro stortrives blandt demente.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker