Nordsjællands Politi eftersøger fortsat tre rockere for et overfald i Hellerup.
Nordsjællands Politi mener nu at have fået fat i to af fem rockere, der sigtes for et overfald på en gruppe indvandrerunge i Hellerup tidligere på måneden.
En 17-årig dreng og medlem af Hells Angels' håndlangere fra AK81 er ved Retten i Lyngby blevet varetægtsfængslet for at være med til overfaldet, hvor én blev stukket i skulderen med en skruetrækker og en anden smidt i havnebassinet.
Den 17-årige blev forleden anholdt i Jægersborggade på Nørrebro. Gruppen af unge indvandrere var muligvis på udkig i kvarteret omkring Tuborg Boulevard, hvor den berygtede rocker Brian Sandberg bor, da de blev overfaldet den 14. juli.
Den 17-årige blev fængslet i en uge. Tre andre er fortsat under intensiv eftersøgning, oplyser vicepolitiinspektør Lau Thygesen fra Nordsjællands Politi.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet