Et medlem af rockerstøttegruppen AK81 nægter, at et overfald på to unge med indvandrerbaggrund har noget med bandekrigen at gøre.
Et overfald på to unge med indvandrerbaggrund i april i år havde ikke noget med bandekrigen at gøre.
Det sagde en 23-årig mand onsdag i Retten i Lyngby, hvor han sammen med to andre rockerlærlinge er tiltalt for at have tævet de to unge og smadret deres bil med et koben i Hellerup.
De tre forklarede, at der var tale om almindelig trafikvold. De to unge havde provokeret den ene, som havde tilkaldt de to andre, lød det.
Den 23-årige er også sigtet af politiet for drabet på den 19-årige Osman Nuri Drogan i Tingbjerg i august 2009. Netop det drab menes at have udløst bandekonflikten.
På grund af spændingerne i konflikten har politiet besluttet at oprette en såkaldt visitationszone omkring retsbygningen. Fire blev anholdt i løbet af formiddagen. To blev sigtet for besiddelse af et slagvåben, mens to andre blev anholdt med hash.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned