Det er ikke kønsdelene, der afgør, om man er kvinde eller mand. Det mener et flertal i Folketinget bestående af regeringen og Enhedslisten. Det skriver metroxpress.
- Det er urimeligt, at man i dag stiller krav om, at man skal have skiftet køn fysisk, før man kan skifte køn juridisk, for det afgørende for transkønnede må være, hvad de føler sig som, siger Camilla Hersom, sundhedsordfører for De Radikale til metroxpress.
Også selv om det betyder, at en person, der juridisk set er mand, kan få et barn.
- For 20-30 år siden var der også mange, der mente, at det ville være mærkeligt, hvis homoseksuelle par skulle kunne få børn, men det kan de jo i dag. Det er ikke seksualiteten, der afgør, om man er en god forælder, siger Stine Brix, sundhedsordfører for Enhedslisten, til metroxpress.
De fire partier vil først formelt fremsætte forslaget, når en arbejdsgruppe under Justitsministeriet har afsluttet sit arbejde. Men hvis de står fast, kan danskerne godt begynde at forberede sig på gravide mænd.
Evnen til at få børn er dog ikke den eneste udfordring, hvis man tillader danskere at skifte køn juridisk, uden at kroppen følger med, påpeger Jacob Birkler. Han er forfatter til bogen "Helt uden grænser - etik og seksualitet":
- Hvordan forholder vi os eksempelvis til en transseksuel kvinde, der juridisk har skiftet køn til kvinde, men som samtidig er registreret som nybagt far? Vi lever fortsat i et samfund med meget fastlåste køns-kategorier, hvor fokus i højere grad bør være den person, som anmoder om hjælp, siger han til metroxpress.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde