Der skal være en fattigdomsgrænse i Danmark. Det er regeringens klare mål. Men hvor den skal gå, er derimod knap så klart.
Dansk Røde Kors ønsker en absolut grænse, mens flere politikere taler for en relativ fattigdomsgrænse.
- Der er grund til advare mod sådan en model. Det er populært sagt elastik i metermål, hvor udviklingen i andre menneskers indkomst afgør, om man er fattig eller ej, siger præsident i Røde Kors, Susanne Larsen.
- Modellen skal tage udgangspunkt i den levestandard, vi ønsker for vores mest sårbare medborgere. Og den skal være koblet til inflationen (pris og lønudvikling), som vi kender det fra overførselsindkomster, siger hun.
En absolut grænse sikrer, at de svageste i samfundet har mulighed for at normalt socialt liv, mener Røde Kors.
Regeringen nedsætter snarest et ekspertudvalg, der skal lave et forslag til en officiel fattigdomsgrænse.
Danmark har - modsat mange andre lande - ingen officiel definition af fattigdom eller en fattigdomsgrænse.
Dansk Røde Kors har lørdag repræsentantskabsmøde, hvor fattigdom er et centralt emne. Organisationen har daglig kontakt til udsatte børnefamilier.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde