Selv om det er en af de største ferieuger i Danmark, og mange danskere er ude at rejse, kan ofrene for tørken i det østlige Afrika regne med hjælp herhjemmefra.
Indsamlingen hos Røde Kors har netop rundet en million kroner - på blot en uge. Og flere bidrag tikker ind hver dag, fortæller kommunikationschef i Røde Kors Tina Donnerborg.
Tina Donnerborg er overrasket over, hvor hurtigt det er gået:
- Det er svært at gøre opmærksom på, at der er behov for hjælp, når katastrofer sker midt i sommerferien. For de færreste får set nyheder, og mange er ude at rejse.
- Men danskerne er på trods af ferien utroligt opmærksomme på det enorme behov for hjælp, og det er vi meget taknemmelige for. På den måde kan vi måske bidrage til at undgå, at katastrofen kommer ud af kontrol.
Kommunikationschefen understreger, at der er behov for al den hjælp, danskerne kan mønstre.
- Mange millioner mennesker har akut behov for mad og drikke. Flere tusinde mennesker er på flugt. Halvdelen af de børn, som flygter fra Somalia i dag, er underernærede.
- Så lige nu kæmper vi for at hjælpe de mennesker, der er hårdest ramt af tørken, siger Tina Donnerborg.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde