Røde Kors vil sikre mad og lægehjælp i krigsramte Ukraine
Basale fornødenheder som vand, mad, husly og lægehjælp er øverst på prioriteringsliste for Røde Kors.
Røde Kors forbereder sig på en storstilet hjælpeindsats til den ukrainske befolkning.
Det siger katastrofechef Bjarke Skaaning, Røde Kors i Danmark.
Her og nu handler det om at sikre adgang til basale fornødenheder som vand og fødevarer samt adgang til husly og lægehjælp i krigsramte områder.
- Vi skal i gang med at vurdere, hvad der er opstået af behov i løbet af de seneste 36 timer og hvilke behov, der opstår de næste dage. Sundhed, mad og vand bliver vores fokus, siger Bjarke Skaaning.
Han forventer, at der på sigt kan blive behov for at hjælpe folk på flugt.
- Vi ser ind i et scenarie, hvor folk flygter internt i Ukraine. Der bliver behov for hjælp, også til den brede befolkning, hvis krigen ikke stopper.
Danmark sender 50 millioner kroner i humanitær hjælp til Ukraine, har udviklingsminister Flemming Møller (S) oplyst.
30 millioner kroner kommer til at gå til finansiering af FN's humanitære arbejde i Ukraine, mens de resterende 20 millioner kroner går til Røde Kors' indsatser i samme område.
Røde Kors er til stede med lokale afdelinger spredt ud over Ukraine.
- Der er frivillige ude og yde førstehjælp og psykosocial støtte, også i nogle af beskyttelsesrummene.
- Men det er klart, at det er et enormt svært arbejde, nu hvor krigen raser i Ukraine, siger Bjarke Skaaning.
Efter den russiske invasion i Ukraine er det ifølge katastrofechefen blevet svært at bringe varer ind i landet. Desuden er sikkerhedssituationen dårlig, når man skal fra punkt A til punkt B.
- Lige nu kan man ikke bevæge sig sikkert fra et område til et andet.
- Det er et utroligt svært rum at operere i, fordi ingen kan forudse, hvordan morgendagen ser ud, siger Bjarke Skaaning.
Han forudser, at der også på længere sigt bliver behov for hjælp til befolkningen, afhængig af hvor længe konflikten kommer til at vare.
- På den lange bane, hvis krigen fortsætter, forventer vi at se folk, der vil være traumatiserede og med psykiske men i stor stil, siger Bjarke Skaaning.
Seneste artikler
Uligheden bør på dagsordenen
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker