Rejsebureauerne har travlt med at finde alternativer til de danskere, som skulle have tilbragt vinterferien i de egyptiske badebyer Sharm el Sheikh og Hurghada ved Rødehavet.
- Langt de fleste vil til et andet varmt land, og derfor omdirigerer vi de fly, der skulle have været til Egypten, til blandt andet Jordan og De Canariske Øer, siger Rikke Koks Andreassen, pressechef for Apollo Danmark.
Som følge af Udenrigsministeriets skærpede rejseregler har rejsebureauerne, herunder Apollo og Star Tour, aflyst alle rejser til Egypten de kommende uger.
- Folk har jo glædet sig til at komme af sted, og derfor har vi meget travlt med at finde alternativer, siger salgsdirektør Stig Elling, Star Tour.
Men da også andre europæiske lande omdirigerer deres kunder, kniber det med at finde ledige hoteller.
- Det har været svært, fordi vinterferieugerne er så godt som udsolgte. Men det ser ud til, at langt hovedparten kommer af sted, siger Rikke Koks Andreassen.
Star Tour har foreløbig tre ekstra fly til De Canariske Øer.
- Den store opgave er nu at skaffe senge til alle de ekstra afgange. Foreløbig er det er lykkedes med de afgange, der finder sted i næste uge, siger Stig Elling.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned