Rødovres mangeårige borgmester genopstiller ikke
Rødovre skal have ny borgmester ved næste kommunalvalg, da Erik Nielsen ikke genopstiller. (Arkivfoto) Foto: Bjarke Maccarthy/Socialdemokrati/Ritzau Scanpix
Bjarke Maccarthy/Socialdemokrati/Ritzau Scanpix
Efter et kvart århundrede som borgmester i Rødovre genopstiller Erik Nielsen ikke ved næste kommunalvalg.
En af landets længst siddende borgmester kommer ikke på stemmesedlen ved næste kommunalvalg.
Rødovres socialdemokratiske borgmester, Erik Nielsen, skriver på sin Facebook-profil, at han ikke genopstiller ved næste valg.
Erik Nielsen blev borgmester i Rødovre i 1994. Dermed er det kun Gentoftes Hans Toft (K), der har haft sit borgmesterkontor længere tid.
- Jeg har altid betragtet mig selv som borgernes tillidsmand, skriver Erik Nielsen i sit opslag.
- Jeg tror på, at det er vigtigt, at man som tillidsmand gør sig nogle overvejelser om, hvad der tjener ens parti og borgere bedst, og ser bort fra egne behov og forfængelighed. I mit hjerte er der ingen over eller ved siden af partiet.
- (Jeg) ved sgu godt, det lyder lidt gammeldags, men jeg er også blevet 66 år.
Til lokalavisen Rødovre Lokal Nyt afviser han dog, at han trækker sig af helbredsmæssige årsager.
- Jeg har været på arbejdsmarkedet, siden jeg var 12 år, og jeg har ikke truffet beslutningen på grund af sygdom, siger han til avisen.
Erik Nielsen havde en baggrund som maskinarbejder og ishockeymålmand, da han i 1990 blev valgt ind i Rødovres kommunalbestyrelse.
Han har dog også været involveret i kommunalpolitik uden for Rødovres bygrænse. Fra 2012 til 2014 var han formand for Kommunernes Landsforening (KL), og fra 2014 til 2016 var han næstformand.
Han var dermed også KL-formand, da kommunerne i 25 lockoutede folkeskolelærerne. Konflikten sluttede med et lovindgreb fra den daværende S-R-SF-regering.
Ved stemmeurnerne i Rødovre har Erik Nielsen og Socialdemokratiet haft mere rolig sejlads. I dette årtusinds fem valg har partiet fået over halvdelen af stemmerne fire gange.
Kommunen med lidt over 40.000 indbyggere har haft socialdemokratiske borgmestre, siden før Erik Nielsen blev født i 1953.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker