SF's formand Villy Søvndal blæser til kamp mod regeringen ved det næste folketingsvalg på trods af, at de sidste landsdækkende valgstedsmålinger viser, at partierne i den blå blok samlet går frem.
- Hvis jeg var Lars Løkke, Pia Kjærsgaard og Lene Espersen, så ville jeg være rigtig nervøs, fordi det her viser, at der er en folkelig modstand mod de velfærdsforringelser, der sker ude i kommunerne, slår han fast overfor Ritzau ved SF's valgfest.
Han vil ikke anerkende den præmis, at SF også til kommunalvalget ridder på den såkaldte Villy-effekt.
- Det er ikke rigtigt. Det er alle de lokale kandidaters arbejde, der har ført til den her sejr, sagde han under sin tale til de øldrikkende og smilende SF'ere.
De mange SF-balloner på Karrierebar i København ligner ellers noget, man så, da De Radikale for et par år siden oplevede markant fremgang.
I mellemtiden er det SF, der har overtaget rollen som valgduks på den røde side af det politiske barometer. Men spørger man partiformand Villy Søvndal, sprænger SF-ballonen ikke.
- Så skulle man altid være bekymret for at gå frem, hvis man følger den logik. Det, vi får ud af det her valg, er, at vi får underbygget den position, vi har som et stærkt landspolitisk parti med nogle fantastisk stærke lokale bastioner, siger han.
Med 81,9 procent af stemmerne optalt står SF på landsplan til at få 13,7 procent af stemmerne, hvilket er en fremgang på 6,3 procentpoint.
Dansk Folkeparti går frem med 2,3 procentpoints til 8,2 procent af stemmerne. Dermed får partiet lidt af et lokalpolitisk gennembrud og er hovedårsagen til den lille blå fremgang.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker