Røg fra lyntog stopper togtrafik

En i forvejen hektisk vinterdag på Københavns Hovedbanegård er blevet en tand mere kaotisk.

DSB bekræfter, at der har været røgudvikling fra et lyntog onsdag eftermiddag på stationens spor 8. Ifølge eb.dk havde toget planmæssig afgang klokken 14.50 mod Århus.

Det fik DSB til midlertidigt at indstille al fjerntrafik fra hovedbanen, mens S-togene dog stadig kørte.

Ifølge TV2 News er fjerntrafikken blevet genoptaget omkring klokken 16.00.

DSB har endnu ingen forklaring på, hvorfor der kom røg fra toget, og hvilke konsekvenser det får for trafikken resten af dagen.

Eb.dk skriver, at Københavns Brandvæsen umiddelbart ikke kunne konstatere brand, da de kom frem til stedet.

/ritzau/

Røg fra et lyntog på Københavns Hovedbanegård har onsdag eftermiddag midlertidigt stoppet al fjerntrafik.

Offentliggjort Sidst opdateret