Efter at være dømt i Københavns Byret for at have støtten den kurdiske terrorbevægelse PKK trak stationens to satellitudbydere stikket. ROJ TV, der har dansk sendetilladelse, kan nu kun ses på nettet, og seertallet er derfor styrtdykket.
- Interessen for kanalen er styrtdykket, siden den ikke kunne modtages via satellit. I mellemtiden har andre kurdiske tv-kanaler udnyttet tomrummet og har udvidet deres sendinger, fortæller direktør Imdat Yilmaz til Ritzau.
Det er blandt andet en norsk konkurrent, som kaprer seerne, siger Imdat Yilmaz. Sterk TV, som har norsk sendetilladelse, er således begyndt at sende i februar.
- De har ikke så stort et nyhedsudbud endnu, men der er ingen tvivl om, at de har udnyttet situationen. De sender både på kurdisk og tyrkisk. Det ser ud til, at mange af vores seere skifter til dem, siger han.
ROJ TV havde egentlig underskrevet en ny aftale med det græske satellitselskab Intelsat om at distribuere udsendelserne via satellit. Men kort efter, at aftalen var indgået blev den hevet i stykker med henvisning til terrordommen.
Trods dommen i Københavns Byret har ROJ TV stadig lov til at sende, fordi der ikke umiddelbart er lovhjemmel til at inddrage sendetilladelsen.
Radio og Tv-nævnet i Danmark er i øjeblikket i gang med at vurdere, om ROJ TV's sendetilladelse skal inddrages med henvisning til, at det i byretten blev slået fast, at de væsentligste redaktionelle beslutninger træffes i Belgien.
Torsdag overbragte ROJ TV en samlet redegørelse med dokumentation til nævnet og regner med en afgørelse inden sommerferien.
ROJ TV mener, at man "har været udsat for en international sammensværgelse"
- Hvordan kan det ellers forklares, at Nato-landene USA, Frankrig, Tyrkiet og Danmark fører en fællesstrategi mod ROJ TV?
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker