I hvert fald blev rollespillet The Elder Scrolls V: Skyrim den store vinder, da Multimedieforeningen torsdag aften kårede årets spil ved en prisuddeling i Pressen i Politikens Hus.
Udover at vinde som bedste spil på tværs af kategorier vandt spillet også kategorien for bedste rollespil.
Årets actionspil blev tredje omgang af eventyret med Nathan Drake og Victor Sullivan. De to hovedrolleindehavere i Uncharted-serien.
I det hele taget var det et godt år for 3'ere. Just Dance 3 tog prisen som årets bedste bevægelsesspil. Battlefield 3 blev foretrukket fremfor Call of Duty: Modern Warfare 3 i kampen om at blive årets bedste shooter-spil.
Som det efterhånden synes at være en vane, vandt Fifa sportskategorien med Fifa12.
Når det gælder racerspil, var Forza Motorsport 4 hurtigst og kunne køre af sted med præmien som årets spil.
Årets familiespil, den nuttede kategori, blev vundet af den leddeløse fyr RayMan, der med Origins-udgaven slog bl.a. kæledyrsudgaven af The Sims.
Årets danske spil blev eventyret om grise i træerne, Pigs in trees, der bedst kan beskrives som de danske grises hævn over de vrede fugle fra Angry Birds. Spillet er til smartphone og tablets.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde