Han har stået der 13 gange. På Orange Scene i spidsen for Gnags. Men det er slut nu. Ikke siden 1994 har Peter A.G. indtaget den berømte scene med sin ligeså berømte tamburin.
- Gnags var tidligere det store navn på Roskilde, men pludselig er vi det ikke mere. Jeg forstår ikke, hvorfor vi ikke længere bliver booket. Vi (Gnags, red.) mener, vi helt naturligt tilhører det publikum, der er på Roskilde, siger Peter A.G. til Ritzau.
Stærkt efterfulgt af det danske band D-A-D's 11 koncerter er Gangs det band, der har indtaget Roskilde Festival flest gange - hver gang på Orange Scene.
I takt med at flere og flere prominente artister har ladet sig hylde af fans på Roskilde, mener Gnagsforsangeren, at festivalen er gået fra en frigjort festival - i stil med den amerikanske Woodstock - til at blive et stort kommercielt cirkus, hvor fankulturen bliver dyrket i overdrevne mængder.
- Det er jo skide usundt, når Roskilde er begyndt at booke bands efter, hvor mange penge det giver. Det er blevet for meget business, og det er et tab for musikken i mine øjne. I stedet skal de booke de navne, der rent faktisk hører sig til sådan en festival, og her er Gnags leveringsdygtig i alle sammenhænge, siger Peter A.G.
Kritikken preller dog af på festivalens musikchef, Rikke Øxner. Hun mener, at dette års spilleplan rammer publikum lige dér, hvor musiknerven har det allerbedst.
- Det er fuldstændig usagligt, det han siger. Alle de penge festivalen tjener går ubeskåret til velgørende formål. Så vi tænker slet ikke på, hvor mange penge vi kan putte i vores lommer. Det eneste, vi tænker på, er, at musikken skal være fremadrettet, og her mener vi ikke, Gnags kan komme gennem nåleøjet, siger Rikke Øxner.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker