De kommer nemlig til at nyde godt af, at Roskilde Festival 2011 resulterede i det næstbedste økonomiske resultat i festivalens historie med et overskud på 19,6 millioner kroner. Et overskud, som nu doneres til velgørenhed.
- Det er fantastisk, at vores 30.000 frivilliges indsats nu har resulteret i et så flot overskud, så Roskilde Festival igen i år kan gøre en forskel for andre mennesker, siger Steen Jørgensen, formand for foreningen Roskilde Festivals bestyrelse, i en pressemeddelelse.
Festivalen i 2011 var totalt udsolgt og overskuddet har kun været større en gang - i 2009, hvor der blev tjent 20,4 millioner kroner.
Der er dog ikke udelukkende positive nyheder for folkene bag festivalen. Der var nemlig øgede udgifter til oprydning og retablering af festivalområdet efter et skybrud under festivalen.
Foreningen Roskilde Festival arrangerer hvert år Roskilde Festival med det formål at støtte humanitære og kulturelle initiativer.
På grund af sin momsfritagelse kan foreningen bag ikke bruge overskuddet på kommende festivaler eller andre investeringer. Hele overskuddet skal være udloddet til velgørenhed inden afholdelsen af festivalen i 2012.
Gennem årene har Foreningen Roskilde Festival udloddet mere end 175 millioner kroner til velgørenhed.
Allerede nu er der fuld gang i forberedelser af Roskilde Festival 2012, og flere navne har allerede meldt deres ankomst. Blandt dem er The Cure, Bruce Springsteen og Björk.
Roskilde Festival 2012 finder sted 5.-8. juli.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned