Roskilde Festival skruer op for rocken

Roskilde Festival skruer i år op for rocken og ned for rap-musikken. Mens de tusindvis af festivalgæster de sidste par år har haft fornøjelsen af de amerikanske rapgiganter Jay Z og Kanye West, er det i år Muse, Gorillaz og The Prodigy, som står øverst på plakaten.

Det fremgår af det store musikprogram for årets Roskilde Festival, som netop er blevet offentliggjort, skriver B.T.

På den danske front er det klassikere som Nephew, Kashmir og især C.V. Jørgensen og Dizzy Mizz Lizzy.

Årets hovednavne er:

The Prodigy, Patti Smith, Muse, Gorillaz, Jack Johnson, Them Crooked Vultures og danske Nephew.

Derudover kommer Alice in Chains, Bad Lieutenant, C.V. Jørgensen, Dizzy Mizz Lizzy, Kasabian, Kashmir, Killswitch Engage, Kings of Convenience, LCD Soundsystem, Motörhead, The National, NOFX, Van Dyke Parks, Pavement, Robyn, Sick of it all, Tinariwen og Vampire Weekend.

Længere nede på listen finder man blandt andet de danske navne The Asteroid Galaxy Tour, Den Sorte Skole, The Rumour Said Fire, When Saints Go Machine og Kasper Spez.

/ritzau/

Muse, Gorillaz og The Prodigy er trækplastrene på dette års Roskilde Festival, hvor man skruer op for rocken og ned for rap-musikken.

Offentliggjort Sidst opdateret