Roskilde-hovednavn tyvstarter på Loppen
To uger inden det amerikanske indierockband The National spiller for flere tusinde mennesker på Orange Scene på årets Roskilde Festival, spiller det i mere beskedne omgivelser og for et noget mindre publikum på spillestedet Loppen på Christiania.
Det skriver bandet på sin Twitter-profil, og det fremgår også af spillestedets egen hjemmeside.
- Vi har tilføjet et show på Loppen i København og på Roadhouse i London i juni, skriver bandet på Twitter.
Billetterne til koncerten den 20. juni bliver ifølge bandets hjemmeside sat til salg allerede onsdag klokken 9.00 på Billetlugen.
Bandet udgav sit første album, der bare hed The National, i 2001. I alt er det blevet til seks studiealbum fra New York'er-bandet, der oprindeligt kommer fra Cincinnati i staten Ohio.
Det seneste album kom i år og har titlen Trouble Will Find Me.
The National spillede også på Loppen tilbage i 2005.
Har man ikke mulighed for at se de amerikanske indierockere i Danmark hen over sommeren, kommer de tilbage og giver koncert i Forum i København den 2. november.
Loppen åbnede i 1973 under navnet Christianias Viking Jazz Club. Siden har spillestedet skiftet navn og er nu opkaldt efter det loppemarked, som lå under de nuværende lokaler.
I 2000 blev spillestedet udnævnt til regionalt spillested og har siden modtaget støtte.
/ritzau/
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet