RUC taber kampen om de nye studerende
Landets universiteter har i år modtaget flere ansøgninger end nogensinde før. På nær ét universitet. De 5251 ansøgninger, der er sendt til Roskilde Universitet, RUC, betyder en tilbagegang på 4,7 procent i forhold til sidste år, skriver Politiken.
Den faldende interesse for universitetet får RUC's prorektor, Hanne Leth Andersen, til at overveje universitetets strategi.
- Vi opfatter det ikke som en krise, men det er absolut noget, vi skal se nærmere på. Vi skal nok blive endnu tydeligere på, hvad det er for nogle uddannelser, vi kan tilbyde, siger hun til Politiken.
Det er især universitetets Samfundsvidenskabelige Fakultet, der bliver forbigået af de kommende studerende.
Knap 12 procent færre ansøgninger end sidste år er der til de samfundsvidenskabelige uddannelser, som traditionelt har været centrale for RUC's profil og identitet.
Den humanistisk-teknologiske bacheloruddannelse noterer sig for hele 20 procent færre ansøgninger, skriver Politiken.
Da RUC åbnede i 1972, var det med helt nye undervisningsprincipper som projektbaseret gruppearbejde og basisuddannelser.
Siden da er de øvrige universiteter fulgt med, og derfor er RUC i fuld gang med at finde andre punkter at markere sig på, siger universitetets bestyrelsesformand, Christian S. Nissen.
- Nogle af de ting, der var epokegørende for 30 år siden, er blevet udbredt, og der er brug for at tage skeen i den anden hånd, siger han til Politiken.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde