Stand up-komikeren Rune Klan skal spille tyvekongen Fagin, når Nørrebro Teater til oktober præsenterer et nutidigt bud på Charles Dickens' klassiker Oliver Twist.
I forestillingen "Oliver med et Twist" får Klan selskab af Annika Aakjær og bandet Analogik, mens et blandet univers af breakdancere, akrobater og jonglører udgør Fagins tyvebande.
Nørrebro Teater offentliggjorde onsdag repertoiret for den kommende sæson, og 2011-udgaven af Dickens' berømte roman bliver én af de markante satsninger.
Den efterfølges bl.a. af en dansk version af "Next to Normal," en rockmusical, der har været én af de seneste års helt store succeser i New York.
Det sker med Cecilie Stenspil, Troels Lyby og Laus Høybye i de største roller.
På Frederiksbergscenen, det tidligere Rialto Teater, åbner Nørrebro Teater sæsonen med "Europamestrene", der retter et kærligt-kritisk blik mod et folk, som regner sig selv for verdens lykkeligste, men helst ikke vil dele lykken med flere end højst nødvendigt.
"Europamestrene" har Mick Øgendahl, Søren Malling, Kirsten Lehfeldt og Mia Lyhne på rollelisten.
/ritzau/
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde