Ruth Evensen fortryder ikke Faderhusets køb af Jagtvej
Foto: Polfoto
Polfoto
Faderhuset nedlægges som menighed - og de ugentlige gudstjenester på Bandholm Hotel er snart historie. Hvad Ruth og Knut Evensen skal lave nu, er uafklaret.
Faderhuset lukker og slukker efter 23 år. Ruth Evensen, der har stået i spidsen for den kristne menighed, siger, at det sker efter hetz og chikane.
- Vi har været nogle mennesker, som har passet vores arbejde og tilladt os at have en menighed, som vi var rigtig glade for. Men det har ikke været accepteret, siger Ruth Evensen til Ritzau.
- Det har været legalt at hade Ruth og Faderhuset i så mange år. Og vi synes ikke, at vi vil risikere liv og lemmer længere. Det er en skammens dag for demokratiet, lyder det fra Ruth Evensen.
Beslutningen om lukningen er blevet taget på en generalforsamling i Faderhuset. Og den betyder, at Knut Evensen, der er gift med Ruth Evensen, og som har været præst for menigheden, står uden job 1. januar 2014.
- Vi vil ikke mere. Den beslutning har vi taget på en generalforsamling - og den beslutning er Knut og jeg rigtig glad for, siger stifteren af Faderhuset.
Faderhuset kom for alvor i medierne, da menigheden købte Ungdomshuset på Jagtvej 69 på Nørrebro i København i 2001.
Spørgsmål: Fortryder du, at I købte huset på Jagtvej?
- Nej, det gør jeg bestemt ikke. Vi købte et hus, der var til salg. Og vi havde stort set hele landets befolkning med os i, at man må forsvare ejendomsretten, siger Ruth Evensen.
- Havde vi ikke købt det, så havde vi ikke fået så voldsom indflydelse, som vi fik. Der er tusinder, der har fulgt os - og hver eneste gang folk kommer herned, så ved de, at alt, der er skrevet om os, er løgn, siger hun.
I 2007 blev Ungdomshuset ryddet af politiet, og efterfølgende blev det revet ned. I 2010 solgte Faderhuset grunden, hvor Ungdomshuset havde ligget på.
Faderhuset nedlægges som menighed - og de ugentlige gudstjenester på Bandholm Hotel er snart historie. Hvad Ruth og Knut Evensen skal lave nu, er uafklaret.
- Vi må jo bare prøve at se, hvad der ligesom kan åbne sig. Knut har fået løn fra Faderhuset - og det får han jo ikke mere. Og jeg har været konsulent og ikke haft noget fast job. Så vi må se, hvordan tingene udarter sig, siger Ruth Evensen.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde