* Kronisk Obstruktiv Lungesygdom, forkortet KOL, er en samlet betegnelse for kroniske sygdomme i lungerne, der i Danmark næsten altid opstår som konsekvens af tobaksrygning.
* KOL kan også skyldes astma, hvor medicinen ikke længere hjælper, og i sjældne tilfælde kemiske stoffer, røg og støv i arbejdsmiljøet.
* 3570 danskere døde af KOL i 2021. Det svarer til ti personer om dagen.
* Ud over åndenød, hoste og opspyt af slim fra lungerne og hyppige lungeinfektioner kan svær og meget svær KOL også give vægttab, træthed og almen muskelsvækkelse.
* Den lungefunktionsundersøgelse, som er nødvendig for at stille KOL-diagnosen, kaldes for en spirometri, og den tager kun nogle få minutter.
* Undersøgelsen foregår ved, at man fylder lungerne helt op med luft ved at trække vejret helt ind. Derefter puster man ud gennem et mundstykke. Spirometret registrerer, hvor meget luft man kan puste ud af sine lunger, og hvor hurtigt man kan tømme dem for luft.
* Når man har KOL, er man dårlig til at tømme lungerne hurtigt for luft, fordi luftvejene er forsnævrede og formindskede.
* Sygdommen er kronisk, hvorfor man skal leve med den resten af livet. De allerbedste behandlinger er rygestop og fysisk aktivitet.
Kilde: netdoktor.dk.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde