Når nye undersøgelser viser, at forureningen med kræftfremkaldende PAH-stoffer fra brændeovne i almindelige villakvarterer er tre gange større end ved trafikerede veje med 60.000 daglige biler, så er vi nødt til at se på det.
Det siger Socialdemokraternes energi- og klimaordfører Pernille Rosenkrantz-Theil.
- Det er uacceptabelt med luftforurening i villakvarterer, hvor man bor, og hvor de fleste fyrer med brændeovn, fordi det er hyggeligt og ikke, fordi de er tvunget til det, siger hun og fortsætter:
- Vi må tage hensyn til både de, der har brændeovn og de, der ikke har.
Skadelige partikler fra brændeovnene vurderes årligt at være skyld i omkring 200 for tidlige dødsfald og cirka 160 hospitalsindlæggelser.
Heraf udgør de nu undersøgte kræftfremkaldende PAH-stoffer en lille del, og udledningerne herhjemme ligger fortsat under EU-grænseværdi.
Men PAH indgår i myndighedernes samlede løbende vurdering af forureningen fra brændeovne, der er den varmekilde, der giver allermest partikelforurening.
Af samme grund har Miljøministeriet netop søsat en kampagne om, hvordan folk kan fyre bedre, hvilket kunne løse mange af problemerne.
- Kampagnen er udmærket. Men når vi kommer til forårets klimaforhandlinger, bør vi tage lidt tungere midler i anvendelse, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.
Hun vil have undersøgt omfanget af røgproblemerne og også, hvor mange brændeovnsejere der kunne bruge andre former for opvarmning.
Hun vil ikke forholde sig på nuværende tidspunkt til et forslag fra Det Økologiske Råd om en differentieret afgift på brændeovne, så gamle, ineffektive ovne bliver dyrere, mens nye svanemærkede bliver billigere i afgift.
- Det må vi se nærmere på siden. Men bundlinjen er, at vi ikke skal have en masse luftforurening fra brændeovne. Hyggen må underlægges hensynet til andre mennesker, siger hun.
/ritzau7
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde