S: Dyre cigaretter skal stoppe lungekræft

Danske kvinder har nordisk rekord i dødsfald på grund af lungekræft, viser ny forskning. Det skal dyrere cigaretter ændre, siger Socialdemokraternes skatteordfører, Nick Hækkerup.

- Når magtbalancen tipper, og Socialdemokraterne kommer i regering, vil vi hæve prisen på cigaretter med 10 kroner per pakke, fortæller Hækkerup.

Regeringens Forebyggelseskommission konkluderede i foråret, at folk ryger mindre, når cigaretterne koster mere, peger skatteordføreren på.

- Der er en sammenhæng mellem pris og udbredelse. Rygerne vil måske ikke kunne lide det, men vi har et ansvar over for den danske sundhedsstandard, understreger Hækkerup.

De ekstra skattepenge skal ifølge Hækkerup bruges i behandlingssystemet.

/ritzau/

En pakke cigaretter skal koste 10 krone mere, end den gør i dag, hvis Socialdemokraterne kommer til magten, siger partiets skatteordfører, Nick Hækkerup.

Offentliggjort Sidst opdateret