Det siger partiets sundhedsordfører, Sophie Hæstorp Andersen, på baggrund af en ny analyse fra Dansk Sundhedsinstitut.
Den viser, at kommunerne bruger mindst 3,1 milliarder kroner årligt på mennesker, der er i alkoholbehandling eller har haft kontakt med sundhedsvæsnet på grund af alkohol.
Beløbet går til overførselsindkomster, anbringelse af børn med videre, men medtager ikke hjemmepleje og kommunal genoptræning.
- Vi har netop i dette års finanslov sat priserne op på både øl og vin, og jeg kan bestemt ikke afvise, vi vil kigge på det igen, siger Sophie Hæstorp Andersen.
Professor Ulrik Becker fra Statens Institut for Folkesundhed understreger, at samfundets reelle omkostninger ved alkoholmisbrug er langt højere end de 3,1 milliarder kroner.
Den mest effektive løsning er at sætte prisen på alkohol i vejret og hæve aldersgrænsen for unges køb af alkohol, mener han.
Hos Venstre siger sundhedsordfører Sophie Løhde, at der allerede i dag er massiv grænsehandel med øl og spiritus.
- Man får jo ikke meget og bedre forebyggelse ved at hæve afgifterne ét sted, hvis det bare betyder, at danskerne køber deres alkohol et andet sted, siger hun.
Samtidig hævede politikerne sidste år aldersgrænserne for køb af alkohol for at gøre noget ved "den kedelige europarekord", danske unge har i druk, tilføjer Sophie Løhde.
- Men vi erkender samtidig, at der et betydeligt forældreansvar her. Forældre må tage ansvar for, hvornår og hvor meget de unge drikker. Med de tal, vi kender, kan det jo ikke altid være naboens søn, som drikker for meget, siger hun.
Den konservative ordfører, Benedikte Kiær, vil ikke hæve aldersgrænsen, men efterlyser en holdningsændring til unges drukkultur, hvis debutalderen skal op og forbruget ned. Forældre og andre må træde mere i karakter, mener hun.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned