Socialdemokraterne vil have regeringen til at hjælpe Mødrehjælpen med penge til julehjælp til fattige familier, hvis den private organisation ikke får indsamlet midler nok til at hjælpe alle ansøgere.
Det vil partiets socialordfører, Mette Frederiksen, kræve på et samråd den 15. december med indenrigs- og socialminister Karen Ellemann (V) og beskæftigelsesminister Inger Støjbjerg (V), siger hun.
Endnu mangler Mødrehjælpen penge til at hjælpe omkring 500 familier, som ikke har råd til julegaver.
- Det er uacceptabelt, at der i et velfærdssamfund som Danmark, skal være familier, som ikke kan klare sig igennem julen, siger Mette Frederiksen.
På samrådet vil Socialdemokraterne afkræve ministrene svar på, hvordan de på længere sigt vil bekæmpe fattigdom. Socialdemokraterne kræver, at de laveste sociale ydelser sættes op, og at der sættes ind for folk, som er lang tid på kontanthjælp.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet