Få måneder før det store klimatopmøde i København er der alvorlig koks i Klima- og Energiministeriet. Chefforhandleren er fyret, og medarbejderne har klaget over manglende ressourcer og nidkær kontrol med bilag. Nu kræver Socialdemokraterne arbejdsro i ministeriet og tilførsel af tilstrækkelige ressourcer frem mod klimatopmødet. Derfor bliver klimaminister Connie Hedegaard (K) kaldt i hastesamråd, siger klimaordfører Mette Gjerskov (S).
- Connie Hedegaard står meget alene i en regering, hvor Venstre ikke har hjertet med i klimasagen, og DF har meldt klart ud som klimaskeptikere. Vi vil gå konstruktivt ind i en drøftelse af, om der er behov for en særbevilling, så forberedelserne til topmødet kan komme tilbage på sporet med medarbejdere, der kan koncentrere sig om deres arbejde i stedet for at blive overvåget og kontrolleret af deres ledelse, siger Mette Gjerskov i en kommentar.
Udmeldingen kommer, efter at DR Nyheder søndag afslørede, at 40 medarbejdere i ministeriets afdeling for Globalt Klima allerede i maj klagede over elendige arbejdsforhold og manglende ressourcer.
Fredag blev Danmarks topforhandler på klimaområdet, afdelingschef Thomas Becker fra Klima- og Energiministeriet, opsigtvækkende fyret. Det skete angiveligt på grund af rod med bilag fra restaurationsbesøg.
/ritzau/
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker