Det er uacceptabelt, når flere fødeafdelinger på grund af besparelser udskriver andengangsfødende kvinder fire-fem timer efter fødslen.
Det siger Socialdemokraternes sundhedsordfører, Sophie Hæstorp Andersen.
Hun mener, at sygehusene forsøger at presse kvinderne til at tage hjem i sene nattetimer, hvor både barn og mor er ekstra udsatte.
- Ønsker en kvinde selv at komme hjem til familien efter fødslen af sit andet eller tredje barn, skal hun selvfølgelig have alt mulig støtte til det. Mange steder suppleres det så med et ekstra besøg af sundhedsplejersken i familien en-to dage senere, siger Sophie Hæstrup Andersen.
Hun mener, det ellers skal være muligt at blive på barselsgangen i længere tid især i nattetimerne og påpeger, at tidlig hjemsendelse ofte betyder, at familien må returnere næste dag til stuegang, for at barnet kan tilses af en børnelæge.
- Mange steder er det desuden svært at nå at vurdere, om kvinden f.eks. har store blødninger få timer efter fødslen. Når det gælder amning, mangler mange fødeafdelinger helt retningslinjer for, hvordan det fremmes ved tidlig hjemsendelse, siger hun.
Formanden for Jordemoderforeningen, Lillian Bondo, er knap så bekymret.
Hun siger til TV2 News, at den tidlige hjemsendelse er i orden, hvis der er tale om sunde og raske personer og ordningen kombineres med tilbud om hjemmebesøg.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde