Socialdemokraternes klima- og miljøordfører Mette Gjerskov kalder det "rekordhykleri", når miljøminister Troels Lund Poulsen (V) lægger ansvaret for den voldsomme stigning af sprøjtegift over på landbruget.
- Miljøministeren er totalt hyklerisk, når han skyder ansvaret fra sig og beskylder landmændene for at gøre det, som regeringen har vidst i årevis og har ladet fortsætte uden at gribe ind. Dansk landbrug er i økonomisk krise, men det løser vi jo ikke ved at lade dem hælde gift ned i grundvandet, siger Socialdemokraternes miljøordfører Mette Gjerskov.
Enhedslistens miljøordfører, Per Clausen, forstår heller ikke, hvordan regeringen kan sætte en grænser, som ikke bliver overholdt.
- Jeg vil indkalde miljøministeren i samråd i folketingets miljøudvalg. Her skal han forklare, hvordan en målsætning om at reducere behandlingshyppigheden med pesticider til 1,7 kan føre til, at behandlingshyppigheden vokser til 3,3, og hvad ministeren vil gøre for at vende denne katastrofale udvikling, siger Per Clausen i en skriftlig kommentar.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker