Videnskabsministeren vil nu skærpe tilsynet med det skandaleramte Københavns Universitet, som kæmper med et blakket omdømme efter en "række fejlskøn" i Penkowa-affæren.
Men det får Socialdemokraterne til at ryste på hovedet.
- Vi er langt fra enige med ministeren i, at løsningen er endnu mere tilsyn og kontrol fra ministeriets side, siger forskningsordfører Rasmus Prehn.
- Måske var det netop indblanding fra ministeriets side, der fik sagen til at accelere i negativ retning. Derfor skal ministeriets store rolle i sagen belyses grundigt, inden vi i panik risikerer at sætte ræven til at vogte gæs.
Derfor kræver Socialdemokraterne ligesom alliancepartnerne i SF fortsat en uvildig undersøgelse. Den skal rede samtlige tråde ud i forløbet, der har miskrediteret såvel KU's rektor, Ralf Hemmingsen, som tidligere videnskabsminister Helge Sander (V).
- Vi skal have hele sandheden frem, ikke mindst af hensyn til de mange mennesker, der er kommet under mistanke, selv om de er uskyldige, siger Rasmus Prehn.
Han er dog enig i den stærke kritik fra videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K), som i dag retter et angreb på KU's håndtering af Penkowa-sagen.
- Vi er enige i, at at universitetet og rektor ikke uden videre kan frikende sig selv i sagen, lyder det.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde